Snoren klippet til ny butik i Hinnerup

Snoren klippet til ny butik i Hinnerup

Lørdag den 4. maj var en festlig dag for vores lokalafdeling. Vores nye Røde Kors butik i byens tidligere posthus på Banegårdsplads 6 åbnede med manér. Byens borgmester Nils Borring og generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl klippede i fællesskab snoren til butikken. Inden da leverede de hver i sær en flot tale, hvor de anerkendte de mange frivilliges store indsats og mindede os alle om, den store betydning Røde Kors butikkerne har for mulighederne for at organisationen kan hjælpe både internationalt og lokalt.  

Åbningen var et tilløbsstykke, og rigtig mange mennesker fik gjort deres første gode køb i butikken. Mange kommenterede den flotte indretning og den gode plads, hvor varerne rigtig kan præsenteres. 
Udenfor på pladsen foran butikken fik mange sig en god snak over kaffen og de hjemmebagte kager. En helt igennem vellykket åbning - en festlig dag for vores lokal-afdeling.