Kursusdag for vågetjenesten

Kursusdag for vågetjenesten

Den 31. august var en flok frivillige samlet i Hadsten med to undervisere fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde for at lære om vågetjenesten.

ÆldreSagen og Røde Kors i Favrskov arbejder sammen om Vågetjenesten i Favrskov og var arrangører af dagen. Kurset er efter ansøgning bevilget af Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Trods strålende solskin sad gruppen hele dagen inde i salen i Sundhedshuset og lyttede til undervisernes store viden og erfaring. Derudover var der tid til mange diskussioner af dilemmaer, som man kan opleve som våger. Selvom emnet var alvorligt, var der masser af latter og en kaffepause med kage.

Der er stadig plads til flere frivillige vågere i Favrskov, og i Hadsten er det frivillige job som vågeleder ledigt. Er det noget for dig?