Røde Kors Indsamling 1. oktober 2023

Røde Kors Indsamling 1. oktober 2023

Herhjemme i Danmark har stigende priser på el og mad gjort livet rigtig svært for familier, der i forvejen var udsatte og pressede på både økonomi og overskud. Det går ud over børnene. Hos udsatte familier kan det være svært at få råd til lægeordineret medicin, vintertøj, fødselsdage eller fritidsaktiviteter. Og mange børn bliver ensomme og føler sig udenfor, fordi de ikke har mulighed for at være med i de fællesskaber, deres kammerater deler.

Og lige nu har børn og voksne akut brug for vores hjælp i Ukraine. De skal ikke stå alene, mens krig spreder ødelæggelse, frygt og nød i deres land.

Alt for mange har allerede mistet deres hjem og kære. Alt for mange står lige nu i en desperat situation. Sammen skal vi gøre ALT, vi kan for at sikre dem mad, vand, ly, varme, lægehjælp og omsorg. Sammen kan vi vise dem, at de ikke står alene.

Også børn i Afghanistan og Yemen har desperat brug for, at vi ikke glemmer dem. Alt for mange sulter og ved ikke, hvorfra de skal få deres næste måltid. Tænk, at skulle kæmpe en desperat kamp for at holde sine børn i live. Tænk, at opleve, at kampen er tabt. Den smerte burde ingen udsættes for. INGEN børn og voksne skal miste liv eller håb, fordi der ikke er mad nok. Ved fælles hjælp skal vi sikre, at de får den akutte nødhjælp, de har brug for, så de kan leve og trives, ligesom alle fortjener.

Men INGEN skal stå alene med udfordringer, der truer dem på deres liv eller trivsel. Hverken ude i verden eller herhjemme. Sammen kan vi vise dem, at de ikke står alene.

Derfor går årets Røde Kors-indsamling til MENNESKER, DER STÅR ALENE, fordi de er ramt af krig, katastrofe, sult eller udsathed. Og vi har brug for DIN hjælp!

Bliv indsamler den 1. oktober 2023 - og få frisk luft, motion og gør en god gerning - det hele på én gang!

https://www.rodekors.dk/bliv-frivillig/indsamling