Ferielejr

Ferielejr - en uge fuld af gode oplevelser

Alle børn og unge har brug for gode oplevelser. Ferielejr er for de børn og unge, der har et særligt behov for en ferieuge fyldt med gode oplevelser. Det kan af være økonomiske, sociale, familiære, psykiske, fysiske eller andre årsager.

Formålet med ferielejr er at skabe et fællesskab, hvor alle deltagere har en værdi præcis som de er - både børn, unge og voksne. Ferielejrenes kerneopgave er at give de deltagende børn og unge en ferieuge fyldt med gode oplevelser, som de ellers ikke ville have fået. Her får ungerne skulderklap, vilde oplevelser og nye venner i overflod – og dét giver minder for livet for alle, der deltager.

Lejrene afholdes i uge 28, 29 og 30

– en enkelt lejr ligger i februar. Ungdommens Røde Kors afholder i alt 23 ferielejre rundt i Danmark.

Har dit barn - eller et du kender - særligt behov for en uges ferielejr og er barnet mellem 7 og 17 år, da kontakt formand for Røde Kors Hadsten-Hinnerup Margit S. Larsen, 20 42 00 53, masla@rodekors.dk  

Kontakt

Margit S. Larsen

Mobil: 2042 0053

masla@rodekors.dk