Officiel åbning af Café Snakbar og Røde Kors butikken i Hadsten

Officiel åbning af Café Snakbar og Røde Kors butikken i Hadsten

Frivillighed og fællesskaber i Hadsten

Under denne overskrift fejrer Røde Kors butikken og Café Snakbar i Hadsten endelig officiel åbning med en fest lørdag den 4. september kl 10.00 på Østergade 3-5. Alle er velkomne til fest, kaffe & kage, taler, musik, marked og hygge.

 

Program for åbningsfest d. 4. september

Kl. 10.00 Officiel åbning. Fællessang og taler.

Taler ved National chef for Røde Kors Marie-Louise Gotholdt og borgmester Nils Borring, som sammen klipper den røde snor til butikken og caféen.

Formand for Røde Kors i Hadsten og Hinnerup Margit S. Larsen og frivillig Nanna Vorgod, Café Snakbar holder tale om at være frivillig.

Kl. 11.00 – 13.00 Markedsboder. Gør en god handel & støt et godt formål.

  • Røde Kors Byggegenbrug, Hinnerup sælger genbrugsguld til gode priser
  • Plantesalg til haven ved Haveselskabet & til stuen ved Café Snakbar
  • Gratis kaffe og kage

Kl. 11.00 Butik og café åbner

  • Der vil være special-tilbud i butikken kl. 11-13.00.
  • Caféen tilbyder det populære MorgenSnak Bræt, god kaffe og lækre kager kl. 11-15.00

Caféen sælger vintage brugskunst kl. 11-15.00

Kl. 13.00 Gymnasieband spiller i Café Snakbar.

Kl. 15.00 Tak for i dag.