Mødestedet for psykisk sårbare

Mødestedet for psykisk sårbare

Fællesskab med plads til psykisk sårbarhed

Hvis du lever med psykiske udfordringer og mangler nye oplevelser, så er du meget velkommen til at deltage i et nyt, trygt fællesskab, hvor du sammen med andre mennesker i samme situation kan mødes om rare og sjove aktiviteter. Sammen med de frivillige, der driver fællesskabet, bestemmer I selv, hvad I har lyst til at mødes om. Det kan være alt fra kaffe og samtale, brætspil og fodboldaften til fællesspisning, gåture eller udflugter.

Fællesskabet er for voksne i alderen ca. 18 - 40 år.

Mødestedet er i Røde Kors Cafeen i Hadsten, lige over for Hadsten Station.

Kom og vær med til vores første møde torsdag den 2. marts kl. 17:00 – 18:30.

Hvis du overvejer at være med i fællesskabet som frivillig, er du naturligvis meget velkommen til at være med i møderne.

Vi ses!

Hvis du har spørgsmål, så kontakt gerne Niels Karsten Thorhauge på mobil 53 66 82 44 eller på e-mail nkthorhauge@gmail.com