Røde Kors starter en stille genåbning!

Røde Kors starter en stille genåbning!

Vi er stolte over, at Røde Kors’ landsforening med præsident og generalsekretær i spidsen stoppede alle aktiviteter, da Danmark lukkede ned pga. corona-krisen, og startede nye, som er til stor gavn for rigtigt mange i denne corona-tid.

Vi er nu begyndt at tale om genåbning af nogle aktiviteter. Dette kan ikke på samme måde besluttes centralt. Der er lavet retningslinjer for hvilke aktiviteter, der åbne, men hver afdeling og hver aktivitet må selv tage den endelige beslutning i forhold til hvor mange frivillige, der har lyst til at arbejde.

Det vigtigste er, at vi som frivillige er trygge, og at vi kan overholde alle gældende anvisninger og restriktioner.

I Røde Kors Hadsten-Hinnerup er butikkerne det første, vi overvejer at åbne. De åbnes ikke på samme tid og måske heller ikke alle med fuld åbningstid.

I skrivende stund er det besluttet, at Bygge-genbrug åbner den 24. april (😊) – endda med sædvanlige åbningstider!

Efterhånden som vi kender startdatoerne for åbning af øvrige aktiviteter, vil der komme nye opslag her på siden!