Tak for en dejlig indsamling den 4. oktober 2020

Tak for en dejlig indsamling den 4. oktober 2020

Søndag den 4. oktober blev en helt fortryllende dag, hvor indsamlere i Hinnerup og Hadsten trodsede det lidt triste vejr og gik fra dør til dør for at samle ind til MENNESKER, DER STÅR ALENE.

Der var masser af indsamlere fra Friskolen og gymnasiet og ellers var der indsamlere i stort set alle aldre.

Og resultatet? I disse corona-tider overgik vi sidste års resultat og samlede 38.312,00 kr. ind i Hinnerup og 39.276,50 kr. ind i Hadsten.

Tak til alle, der samlede ind. Tak til alle, der bidrog. Tak til sponsorerne Rema 1000 i Søften og Hadsten og tak til Kvickly. Og ikke mindst tak til de to indsamlingsledere Mette Overgaard, indsamlingsleder Hinnerup og Anne Rohde Sangers, indsamlingsleder Hadsten for deres store arbejde. Ikke nok med, at de skulle håndtere ruter og hele den generelle logistik, men i år skulle de også have fokus på håndsprit og handsker og andre corona-foranstalninger. De klarede det så fint ❤️