Fantastisk resultat!

Fantastisk resultat!

Søndag den 28. november havde Lokalavisen Favrskov arrangeret bankospil i Sløjfen i Hadsten i forbindelse med kulturhusets 20 års jubilæum - og alt overskud gik til Røde Kors' julehjælp.

Der deltog 200 personer i spillet om alle de herlige gevinster, der var doneret af det lokale erhvervsliv. Intet mindre end 150 præmier!

Nu er overskuddet gjort op, og med omkring 16.00o kr. kan 20 familier i Favrskov få en økonomisk håndsrækning til jul. Julehjælpen består af et gavekort til Coop på 800 kr. samt en gave til hvert barn i familien.

"Det er dejligt med sådan en donation. Det kan virkelig mærkes", udtaler Margit S. Larsen.

TAK til Lokalavisen Favrskov. TAK til det lokale erhvervsliv. TAK til alle deltagerne i spillet.