Vil du være våger hos Røde Kors i Hadsten?

Vil du være våger hos Røde Kors i Hadsten?

Ingen skal dø alene!

Vågetjenesten i Hadsten er en nyopstartet aktivitet, og lige nu søger vi frivillige vågere. Sammen med andre frivillige kommer du til at indgå i et beredskab, som våger ved et døende menneske og kan fungere som aflastning for pårørende.

Vågetjenesten i Hadsten er en del af den samlede indsats i Favrskov Kommune og et samarbejde mellem Ældre Sagen og Røde Kors.

Dine opgaver bliver:

· At være til stede og skabe nærvær og omsorg til døende i de sidste timer af livet

· At trøste og berolige

· At aflaste de pårørende

· At erstatte mangel på pårørende

Hvem er du?

Hos Røde Kors kræver det ikke en særlig uddannelse af blive frivillig i vågetjenesten, men du skal have lyst til at støtte et fremmed menneske i en sårbar situation.

Foruden det skal du:

· Have omsorg for døende

· Være moden og ansvarsfuld

· Være psykisk robust

Vi sørger for:

· God introduktion til opgaven

· Tæt kontakt og støtte fra din vågeleder

· Faste vågemøder hvor du kan sparre med andre frivillige i vågetjenesten

· Mulighed for at deltage i Røde Kors temadage og kurser

 

Som frivillig våger, kan du være med til at sætte præg på vores nyopstartede vågetjeneste. Og er du nysgerrig efter at høre mere om opgaven, kan du kontakte:

Aktivitetsleder i Røde Kors Hadsten: Anna Grethe Mikkelsen - Mail: ag@haandstrik.dk / Telefon: 23906580

 

Vi glæder os til at høre fra dig!