Julehjælpen er uddelt!

Julehjælpen er uddelt!

🎄🎄🎄 Et par dejlige dage i Hadsten og Hinnerup 🎄🎄🎄

Julehjælpen i Hadsten og Hinnerup består i år af et gavekort på 900 kr. til mad til brug i Coops butikker og en gave til hvert barn under 18 år. Gaverne pakkes ind af en sød julenisse 🤶 i Hammel og køres rundt til afdelingerne.

Fredag blev der uddelt julehjælp i Hadsten i caféen i Sløjfen, og lørdag var det Hinnerups tur.

Begge steder var der dækket op ved borde med lys, juledekorationer, julekager, slik, kaffe, te og saft, og selv om baggrunden er trist, hyggede både modtagere og frivillige sig - der var rigtig julestemning  Og i Hinnerup blev uddelingen suppleret med juleklip – det var bare så hyggeligt!

I Hinnerup og Hadstenområdet har 91 familier modtaget et gavekort og 192 børn har fået en gave og en slikpose.

Intet af dette ville være muligt uden de donationer, vi har modtaget, og alt det arbejde mange har lagt i Røde Kors Hadsten-Hinnerup i det forgangne år.

👍 TAK til alle donorer 👍

👍 TAK til alle vores dejlige frivillige 👍

👍 TAK til alle kunderne i vores butikker 👍