Et fællesskab, der skaber håb

Et fællesskab, der skaber håb

Kom til informationsmøde om fællesskab, ensomhed og psykisk sundhed mandag den 6. februar 2023 kl. 19-20:30 i Østergade 3-5, 8370 Hadsten!

Se indbydelsen her.

I dag rammes flere mennesker af psykisk sygdom og mistrivsel generelt, og en ubehagelig følgesvend heraf kan være isolation, stigmatisering og tab af relationer, derfor er behovet for meningsfulde fællesskaber kun blevet større.

I Favrskov kommune vil Røde Kors Hadsten-Hinnerup skabe et nyt fællesskab målrettet dig, som lever med psykisk sårbarhed og føler sig alene. Røde Kors ønsker at hjælpe flere ind i fællesskaber, da det kan styrke ens handlekraft, tro på sig selv og mindske ensomhed ved at skabe mulighed for nye relationer.

Du inviteres til en hyggelig aften, hvor du bl.a. kan høre om, hvordan du engagerer dig som frivillig fællesskab’er eller bliver deltager i det nye fællesskab.

Røde Kors søger netop nu frivillige og deltagere, som har lyst til sammen med andre medborgere i alderen 18-40 år at starte og udvikle meningsfyldte aktiviteter i et åbent og trygt fællesskab, hvor I f.eks. mødes om noget kreativt, brætspil, kulturliv, fællesspisning, samtaler over en kop kaffe m.m.

Hør en frivillig erfaringsekspert, der selv lever med psykisk sygdom og ensomhed, fortælle om betydningen af at gå fra et isoleret liv til at blive en del af et trygt fællesskab. Hvilken forskel gør det, og hvorfor er mødet med frivillige og ligesindede deltagere i et fællesskab så særligt?

På aftenen vil også en konsulent fra Favrskov kommune, Røde Kors lokalformand og en konsulent fra Røde Kors’ landskontor være repræsenteret.

Aftenen er åben for alle og det er gratis at deltage. Du er velkommen til selv at komme eller tage din ven, forælder, mentor, bostøtte med.
Der vil blive serveret kaffe, the og kage😊

Tilmelding skal ske (SENEST 1. februar 2023) til samni@rodekors.dk eller pr. telefon 21801582.

Program:
Kl.19.00 Velkomst ved formand i Røde Kors Hadsten-Hinnerup
Kl.19.10 Oplæg og dialog ved erfaringsekspert Marianne og fagkonsulent i Røde Kors
Kl.19.35 Fagligt indlæg ved konsulent i Favrskov kommune
Kl.19.45 Pause og snak ved bordene
Kl.20.15 Spørgsmål og input
Kl.20.30 Tak for i aftenen og på gensyn.

Vi glæder mig til at se dig!